Siden debuten i begyndelsen af 70erne har Peter Nielsen udgivet op mod en snes små digtsamlinger, hovedsagelig i Jorinde & Joringels serieabonnement. Med de næsten 200 tekster i Kan sparsommelighed redde proletariatet? demonstrerer han ikke alene stor produktivitet - den har han allerede vist - men osse, at han kan skrive en velvoksen lyrikbog, hvis kvaliteter ligger et godt stykke over gennemsnittet af den lyrik, der almindeligvis udgives p.t.: En meget konsekvent, gennemskrevet, rendyrket sprogdyrkning. Peter Nielsen skriver modernistisk lyrik og teksterne i denne bog handler om og behandler sproget, problematikken omkring virkelighedens relation til ordene og sproget. På sine egne præmisser er bogen selv sproget = virkeligheden betinget af sproget. Teksterne er tematisk centreret om mennesket som en del af det universelle liv: //det er et sprog for/ hver eneste forbindelse mellem/ landskabets dele der er et i/afstanden over markerne mellem/husene fysisk andre kan endikke/måles/& de efterlader alle mulige/spor som viser den modsatte vej/så det kunne gå for slet ikke at/have været her//. - Ikke en umiddelbar let læst bog, men den fanger og er vanskelig at slippe.