Godtfolk : samtaler og portrætter

Houmann har imellem de mange samtaler og portrætter, Kirk nåede at bringe i Land og Folk, udvalgt denne stribe, som turde være repræsentative. Det fremgår klart ,at det var en genre, derpassede for Kirks temperament og talent,og stykkerne kan læses med stor fornøjelse for deres litterære kvaliteters skyld - og for det engagements skyld, der præger dem afgørende. - Houmann følersig i det lille efterord kaldet til at forsikre, at Kirks portrætter ikke er idylliserende: »netop sådan var de, som Hans Kirk skildrer dem«, og det tror man egentlig gerne på, skønt den særligekirkske understatement-teknik kan virke ganske heroiserende. På den anden side er det jo netop ganske barske ting, mange af de portrætterede har været igennem på grund af deres politiskeoverbevisning, ikke mindst i krigens år, og den nød og sociale uretfærdighed, der berettes om, kan vist ikke nogen lades uberørt af. Og man må give Houmann ret i, at det »er bittert at konstatere,at skønt artiklerne er 20-30 år gamle,er de stadig aktuelle«. - God »ny« vedkommende Kirk-bog.

Læs hele vurderingen