Som så mange gange før er Knud Sørensen også i denne digtsamling ude i et væsentligt folkeligt og politisk og særdeles aktuelt ærinde, nemlig forholdet natur/menneske, problematiseret iområdet mellem økologi og økonomi. Bogens åbningsdigt skildrer et menneske, der ikke kan udholde naturens uforanderlighed, og som derfor griber ind i naturens lovmæssighed, mens slutdigtet omNewton pointerer naturlovenes evige gyldighed. Mellem disse er samlingens 15 øvrige digte, der tidligere har været publiceret i Arbejde/arbejdsløshed (1979), i Her på lag (1977) og i radiensUndervandstidende, grupperet i 3 afsnit. Afsnit I tematiserer om en kritik af økonomiens love (arbejde, arbejdsløshed) og knytter sig til afsnit III om økologiens krise. Midterafsnittet, derskildrer yderprovinsen Fur og dens glemte og udbyttede natur, står med sine præcise rids i relief til de to andre. - Bogens digte er lette at gå til. Stilen er neddæmpet og kritisk direkte. Sprogetligger tæt op af talte forløb, hvorstrukturen understreges af ændrede tonefald i nuancerede gentagelser. Godt at få samling på disse væsentlige digte.