Dette er en slags fortsættelse af På myrens fodsti, og den består også af småstykker, hvoraf nogle har stået i Politiken. De handler mere om mennesker, der har gjort indtryk på Møllehave endom ham selv, og der er fine, humoristiske og kloge indtryk af deres forskelige sind. Der er beretninger om ukendte, som f. eks. den tapre skomager, der bevarede sin humor og sit livsmod, selv omhan blev blind og fik amputeret begge ben stykke for stykke. Der er portrætter af mennesker, der kendes i visse kredse som f. eks. latinlæreren Fox Maule, der ved sin kuriøse optræden ogundervisning satte Møllehave i gang som satiriker og versemager og inspirerede Jørgen Reenberg til admiralen i Pinafore. Og endelig er der citatfyldte erindringer om nogle af landets og TVsvittigste mænd: Benny Andersen, Panduro, Habakuk og Paul Hammerich. Her er både egen og lånt humor i festlig forening, f. eks. i den vidunderlige beskrivelse af den gløgg-ramte Benny Andersensuforglemmelige optræden i etradio-juleprogram, hvor han kun sagde: »Nu hæmninger - jeg har nemlig engang boet i Vanløse. Vi boede i en lejlighed i Vanløse, og manden der boede nedenunder, klagedealtid over, at vi lavede for megen støj, så min far måtte gå og gribe vores hæle, inden de nåede at træde i gulvet. Det gav os mange hæmninger. Vi fik sådan en underlig ægyptisk gangart.« På myrensfodsti blev en succes, og jeg kan ikke forestille mig, at der skulle være mindre interesse for denne spøjse, vittige, kloge og opbyggelige bog.