Gennem hele sit vægtige og lange lyriske forfatterskab har PB kredset om nøglemotiver som tilstandene mellem lys og mørke, liv og død, drøm og virkelighed, indre og ydre, nærvær og fravær,bevidsthed og intuition, alle komplekse relationer, som han i stigende grad har forenklet og rendyrket, ofte til korte, fortættede digte. Som i denne nye samling er hans digte møder mellem detsansende jeg og den omgivende levende eller animerede natur. I disse møder opstår kosmiske tilstande af koncentreret livsfylde, dynamiske tilstande, eksempelvis / Alt taler / fordi alt / tier / iaften /. - Som indledning til samlingen bringer Borum et citat af sioux Leonard Crow Dog, hvori denne skildrer sin indvielse ved at stammen gør ham til alt levendes slægtning med ordene: "all myrelatives". Dette ritual har PB brugt som titel for samlingen, der i fire digtgrupper skildrer subjektets møder med virkeligheden, verden, duet, døden, naturen, tiden, lyset, sproget, kærlighedeno.s.v. Oplevelsestilstandene,der følger af modsætningernes møder, er jeg'ets slægtninge og danner identiteten. - En smuk forlængelse af forfatterskabet.