Det sejrende proletariat eller Udstødelse af et menneske

Hermed afsluttes 4-bindsromanen, der indledtes med Valdemars ære i 1979. Denne kan ligesom de øvrige bind læses selvstændigt, men den både afrunder og trækker linierne op. Som helhed giverværket en status over arbejder- og den lavere funktionærklasse i dag, på det private og samfundsmæssige plan, et billede set med en digters øjne, der klart afdækker systemets hulhed og tomhed. Hvorblev det sejrende proletariat af? Det er i hvert fald ikke den undersætsige Victor, biblioteksmedhjælperen der efter forældrenes død redder sig nogle penge og siger sin stilling op for at se sig omi verden. Det bliver aldrig rigtigt til noget, og hans gamle stilling er forlængst besat, han kan bare drive om nu. Det gælder heller ikke Valdemar, som i sin tid sagde sit job op i protest modarbejdsgiverens kynisme og nu er vendt hjem til Vendsyssel, hvor Victor kommer på besøg. Der er heller ingen af de andre, der har sejret, det hele er bare gråt og halvsnusket. Men Bent Vinn Nielsenstår alene tilbagesom sejrherre i kraft af sin fantasi og vidunderligt underdrevne komik. Det må gentages, at det ikke er nogen almindelig arbejderroman uden i øvrigt at sige noget nedsættende omdenne genre.

Læs hele vurderingen