Syvmestrekrøniken : to erindringsromaner

Her er fortsættelsen til Hjemme på tunet, der udkom i 1977 og omhandlede Laxness' barndom fra 1902-1914. Den var ikke ret interessant, og det er disse to nye afsnit erindringer om detgammelkloge vidunderbarn ærlig talt heller ikke. De handler om hans tidligt overmodne ungdom på Island og i Danmark frem til ca. 1921, om hans meget selvstændige tilegnelse af viden ogsprogkundskaber, om hans første skriverier, som han ser tilbage på uden større begejstring, samt især om alle de mennesker, ban mødte eller blot strejfede. Det virker meget indforstået og privat ogisær kedeligt at blive præsenteret for talrige islændinge hjemme og i København, blot fordi Laxness har mødt dem og stadig husker deres navne, stillinger og/eller ansigter. Der er meget sjældentpointer eller gode historier i forbindelse med dem, så de bliver nemt blot fyldstof. Af lidt større interesse er Laxness' erindringer om de bøger, han læste dengang, men det er dog også behersket,hvor opslugt man kan blive af hansungdommelig fordybelse i indisk filosofi m.m. eller hans 1920-anskuelser vedrørende Hamsuns bøger. Jeg holder kort sagt langt mere af Laxness' romaner end disseomstændelige erindringer. Kan man udlåne bd. 1, bør denne købes, dog evt. i lavere ex.-tal.

Læs hele vurderingen