Hyggelig og realistisk billedbog om det at flytte, med fremragende farve-akvareller af Svend Otto fra et forstadskvarter med mange blokke. Hans Hansens tekst er en lille monolog fortalt af en10-årig. Hun fortæller om, hvordan det føles at flytte, hvordan hun opdager, at fremmedarbejderbørn må have samme fornemmelser, hvordan hun til sidst finder en sød veninde, der desværre skalflytte, og til sidst nogle filosofiske betragtninger om at man nok bliver glad igen, at man nok en dag ikke føler Sig som fremmed, men at det i hvert fald er underligt at flytte. Vi får også nogleback-flash til hendes tidligere miljø. Et skønt landligt hus og med en skøn veninde, som man kan kysse. Denne bog er langt mere fremragende til at belyse land-by end f.eks. Hjørdis Varmers: Ska' vibytte sagde mor - og så byttede de, fordi den griber fat om det centrale, at det er ikke bare de ydre rammer, det kommer an på. Det værste er, at man ikke rigtig selv flytter med - i hvert faldikke så hurtigt somflyttevognen kan køre. God samtalebog i bø.-3. klasse.