Bogen er på 49 s. og opdelt i 14 afsnit med nogle sjove sort/hvide illustrationer, der er fint anbragt i forhold til teksten. Handlingen foregår en dejlig varm sommerdag. Børnene, bogenfortæller om, er i starten på en legeplads omgivet af en græsplæne, der ikke må betrædes - og en parkeringsplads, der er optaget af de voksne og deres biler! Det gode vejr giver børnene lyst til atslå kolbøtter - men hvor? Så opstår ideen om en tur til noget langt, blødt græs, hvor man kan slå kolbøtter. De voksne har for travlt - men Manfred Møller med den gamle bil, vil gerne køre medbørnene. Dermed starter mange festligt fortalte oplevelser, for det viser sig, at det selv på landet kan være svært at finde "kolbøtte-græs". Det skyldes bl.a. millioner af kokager, en græstrold,gale gæs og elektriske hegn. Men endelig - da den gamle bil koger, finder de et sted, der er så godt, at selv Manfred må slå kolbøtter! En festlig forside vil få mange til at interesserere sig fordenne bog, og de vil moresig. Bogen er velegnet til oplæsning i de mindre klasser, og den vil være god til selvlæsning fra ca. 9 år, så jeg kan anbefale den til skolebiblioteket.