Baldwin, den betydeligste amerikanske negerforfatter siden Richard Wright, kommer her med en bredt anlagt familiesaga, der vel ikke bringer nogen fornyelse i forfatterskabet, men dog medimponerende, usvækket energi gennemspiller hans erotisk-religiøse kærlighedsevangelium. Handlingen udspilles blandt medlemmerne af de sorte middelstandsfamilier Montana og Miller i Harlem fra tidenomkring Korea-krigen og frem til i dag. Bogen begynder og slutter med Arthur Montana, en berømt gospel-sanger, som er fundet død på et toilet i en restaurant i London. Hans fortvivlede broder,Halle, fortæller så historien om hans karriere på godt og ondt, hans ægteskab med Julia Miller og de indbyrdes relationer mellem de to familier. Romanen er en højstemt hyldest til de sorte (derabsolut ikke er engle), til deres familieliv, dans og musik, deres evne til at elske - i modsætning til de hvides kærlighedsløse tilværelse. Baldwins sigte her er mindre politisk end tidligere,hans ærinde er at skildreenkeltindivider indefra og udefra, og det gør han med stor indsigt, følelse og musikalitet.