Denne bog i Borgens emneserie er dels en beskrivelse af, hvordan livet former sig for en fattig familie i Nepal, og dels hvordan hinduismen øver indflydelse på hele deres tilværelse.Hovedpersonen Babu Lal og hans familie må på grund af faderens død opgive deres lille landbrug og flytte til hovedstaden Katmandu, hvor deres liv er en kamp mod fattigdom og arbejdsløshed. Irelation til Babus dagligliv forklares hinduismen med dens mange, for os uforståelige, begreber. Der fortælles om kastevæsenet, reinkarnationen, de hellige køer og om de utallige guder og deresforskellige virkeområder. Man lærer også hvordan hinduismen forstår at tilpasse sig den nye tids oplysning og teknik. Bogen er fyldt med dejlige farvefotografier og farvestrålende indiskegudebilleder. Men der mangler billedtekster. Teksten er tospaltet og med tydelig typografi. Selv om der er gode forklaringer i teksten savnes der en ordforklaring bagest i bogen, hvor der i øvrigtfindes en kort beskrivelse af landet Nepal,af hinduismen og den beslægtede religion buddhismen. Kan benyttes ved gennemgang af forskellige relegioner fra 6. kl., men er svær at læse på grund af demange fremmedartede ord og begreber.