Digtsamlingen Morgenmørke udkom i 1977 hos Gyldendal, min og andres begejstrede omtaler står stadig til troende. Denne udgave trykt hos Brøndum i tekst og grafik-serien er dog udvidet med fire nye digte: Musvitter, Under dagmånen, Venus og Mismod, sindsbevægende tekster, som vel ikke lægger meget til samlingen, men alligevel stiller væsentlige spørgsmål om vores eksistens: "Er der en opdrift et sted ved randen af jordens bakker og skrænter? / er der et slip i tyngdekraften og depressionen, / en pause i tidens skubben og puffen, et hav som er rent - / et sprog som ikke er hadets og negationens / og dog kan bruges og dog er nøjagtigt?". Nyudgivelsens vigtigste side er selvfølgelige grafikken, seks helsides blade udført af Bodil Kaalund, akvareller som er ganske stoflige, nonfigurative, men med anede motiver sat ind i et særegent lys strømmende fra de gule og røde nyancer, som Bodil Kaalund synes at mestre til fuldkommenhed. - En publikation som er særdeles smagfuld, helt på højdemed andre i serien, men langtfra prangende.