Bogen er tænkt som en slags fortsættelse af Gustava Brandts fortjenstfulde Præsentation fra 1964; der er ingen gengangere fra denne i AS's udvalg, der rummer portrætter af forfattere af dengeneration, der debuterede i 1965 og derefter. Det er blevet et meget bredt udsnit af navne fra Vita Andersen til Dorrit Willumsen med den vægt på beat- og punkdigterne man kunne vente med AS'sengagement in mente. Der er i artiklerne en efter mine begreber overdreven tendens til at give værkerne karakterer og navnlig i den dyre ende af skalaen, hvor jeg ville have foretrukket egentliganalyse og karakteristik, men denne anke forandrer ikke hovedindtrykket af en række i alt væsentligt glimrende portrætter, der med energiske og præcise formuleringer formidler AS's store belæsthedi stoffet og lige så stor indlevelsesevne. Artiklerne er fagligt velfunderede uden at det har gjort dem sprogligt svære, så bogen vil faktisk kunne læses af alle interesserede, og da mange afforfatterne kun er sparsomtbelyst i bogform endnu, vil bogen være en selvfølgelig anskaffelse for alle bibl. - Værkregister og litteraturhenvisninger ville have pyntet svært.