Henriette fortæller i jeg-form. Hun, Pia og Maja ligger i telt ved Børglum kloster uden for kirkegården. Den første nat vågner de ved mystiske lyde, og selvom de er skræmte, vover de sig ud påkirkegården for at mane overtro om spøgelser i jorden, men tværtimod ser de et stige op af den. Skønt skrækslagne beslutter de sig til at finde ud af mysteriet. De finder en underjordisk gang, derfører til et gemmested for tyvekoster (slik og cigaretter) fra Børglum brugs, som to ældre skoledrenge har været mestre for. Pigerne spærrer dem inde i gangen, men får medlidenhed med dem og loverikke at blande nogen voksen ind i det, dog fortælle Rottbøll på Børglum, at de ikke alene har fundet den hemmelige gang, der efter sagnet førte fra Børglum til Vrejlev, men også de stjålne varer. -K.H. har med sine sædvanlige ingredienser spundet en historie, hvor virkelighed og digt går godt i spænd. Sproget er som vanligt hverdagsagtigt, mundret, friskt og humoristisk. 124 s., sædvanligtDingo-format.God, åben typografi. Sammensatte ord stregdelte. Helsides s/h stregtegninger, dækkende atmosfæren. Flerfarvet forsideillustr. af pigerne på kirkegården. - Anbefales fra sidst i 4.-5.kl. (med baggrundsviden om Børglum). Også til læsekli. og udlån.