Tove, Ove og ridder Rolf : historie fra middelalderen

Bogen handler om bøndernes vilkår i Middelalderen med frygt for plyndring, overtro og kirkens og herremænds magt. Den er en del af serien »Læse-emner«. Handlingen kort: Bondepigen Tove får ensøn med ridder Rolf, pigen er tro mod sin ridder og må derfor gå på landevejens, hvor hun hjælpes af en gammel klog kone og en enøjet soldat. En tid arbejder de i et kloster, hvor de bl.a.helbreder ridder Rolf, senere kommer de til byen, hvor den gamle kone brændes som heks, soldaten hænges for tyveri og Tove og hendes søn Ove ansættes i et spinderi. Under den store koppe-epidemidør Tove og Ove må klare sig selv. Han arbejder en tid sammen med Saxo og ender som ridder på Rolfsborg. Han har dog ikke glemt den bondeslægt, hvorfra han kom og han rejser bønderne til kamp modheremændene, men må til sidst flygte ud i fredløsheden. Palle Petersen får her på knapt hundrede sider fortalt hele Middelalderens historie på en spændende og medrivende måde. De mangeillustrationer af Ulrich Rossing og denfine typografi er med til at gøre bogen indbydende. Kan læses fra ca. 10 år.

Læs hele vurderingen

Indgår i serien læse-emner = suppl. læsng. til Her er historien. Ganske fikst bygges en lidt halvkedelig hist. om middelalderens anonyme op over folkevisen om jomfru Tove, der »giver denridder sit hjerte«. Tove her er en jævn bondepige, der giver ridder Rolf en hel del mere. Med sit »uægte« barn, som ridderen ikke vil kendes ved, udstødes hun af landsbyfællesskabet og flakker om imange år, indtil hun dør af kopper. Sønnen Ove stikker ild på Arkona, adles, anerkendes af sin far, svigter denne og kongen og vælger bondefællesskabet og -oprøret. Tegningen af livsvilkår og miljøvirker sandsynlig, replikkerne ofte lidt poppede. Deprimerende læsning - ikke kun p.g.a. social uretfærdighed, men fordi næsten alle pers. virker fimsede, selviske og blottede f. medmenneskeligefølelser. Kun Tove og nogle få andre står positivt i denne negative verden. Samtlige, der hæver sig blot én tomme over hoben, er absolut »sorte«. Den største af småbønderne er udspekuleret, nærigog havesyg ,ridderen ergridsk, kynisk og følelseskold - men disse to er dog i det mindste forklaret i teksten, mens Saxo, Absalon og Vald. d. St. står mere postulerede. Ganske vist har d.kunstneriske frihed ingen grænser, men kunst er vel bl.a. også at skabe troværdighed. Udlån p.g.a. miljø- og tidstegn. Selvlæsng. fra ca. 5. kl. Rossings realistiske karikaturagtige tegn. støtterstemning godt.

Læs hele vurderingen