Fem prinser

De fem prinser, hvis historie vi hører, er håndens fem fingre: tommeltot, slikkepot, langemand, guldbrand og lille Peter Spillemand, uden at der dog er noget lighedstegn med den gamlefortælling. L.H. fabulerer frit, tid og rum eksisterer ikke i gængs forstand. Det hele forløb bestemmes af fantasien og associationens veje, og her er det ikke kun sprogets egen logik, derbestemmer farten. Fingrene tager på langfart til fjerne lande, Ridder blåskæg og Wilhelm Tell optræder, men L.H. langer også ud efter vores samfund, der skaber lede kapitalister, ensretning ogunødigt bureaukrati. Nogen gange løber tankerækken for hurtigt til at sammenhængen kan begribes. Især for børn vil det være vanskeligt. Der er for mange hentydninger, der er ukendte for dem og forlidt af L.H.s nonsens-prægede legen med sprogets egen logik. Kun historierf om Guldbrand hænger nogenlunde sammen og er lidt morsom. Johs. Møllehave har gendigtet, men jeg har ikke haft lejlighedtil at sammenholde med originalen. - IbSpang Olsen har »taget teksten på ordet« i sine fine sort/grå/ hvide blyantsagtige tegninger, der indrammer, uddyber og digter videre på teksten. Men selv ombillederne gør det godt, kan de alligevel ikke »lappe« teksten tilstrækkeligt sammen. Den er for svær at forstå for de 5-7 årige, den lægger op til som målgruppe. Jeg tvivler på den store interessehos større børn.

Læs hele vurderingen

Billedbog. 43 s. 22 X 20. Selve ideen er ret båløs. At lade de 5 fingre optræde som enkeltpersoner, oven i købet - når kunstnerne husker det - som kronede prinser. På billederne er de da ogsåamputerede, så kun et par af de yderste led ses, mens resten er dækket af diverse genstande eller må tænkes uden for bogen. På side 1 sidder de alle 5 på et konditori og skal fortælle hver sinlivshistorie (selv om Slikkepot ifølge bogen er dræbt af Rolf Blåskæg!). Der er nogenlunde hold i Guldbrands historie om hans evne til at tjene penge, og i Langemands, der får en arabiskolieprinsesse. Lillefingeren har været på en yderst forvirret, associationsstyret rejse verden rundt. Slikkepot forestiller sig i kamp med drager og bureaukrater, men dræbes af Rolf Blåskæg, da hanforsøger at befri en smuk pige. Tommeltots beretning er komplet uforståelig. »Historierne« fortælles af Johannes Møllehave i ca. 150 2-liniede vers med sjove enkeltheder, overrumplende rim ogformuleringer, men da en rimelig,kontinuerlig handling mangler, står mange af versene som påstande, ofte ubegribelige. Spang Olsens sort/hvide tegninger er storartede, fordi omgivelserne dérspiller en langt større rolle end hovedpersonerne. Voksne vil kunne nyde mange af Møllehaves indfald, men det er svært at se, hvilken glæde billedbogsbørn kan have af bogen.

Læs hele vurderingen