Per Gammelgaard har hidtil markeret sig som en stilfærdigt registrerende lyriker, der ikke har slået de store brød op. Men med denne nye bog kommer der perspektiv, nerve og følelser ind i forfatterskabet, som til nu mest har været præget af facts og fornemmelser. Stærkest i bogen står det lange digt om barndommens købmandsbutik, moderen og faderen. Men det følges godt til dørs af andre digte, som i deres suveræne kombination af ydre og indre syn kan ligne digte i Rifbjergs Konfrontation uden dog at være upersonlige og tingsfikserede. Gammelgaards midler er ikke ukendte. Hans digte er billedrige, men der er hele tiden dækning og hans opfindsomhed er stor ligesom han varierer godt både tematisk og sprogligt. Svagest i bogen står nogle lidt traditionelle Gammelgaarddigte med jazz som referenceramme og første del af et langt digt om Albert Dam, som er for fakta-præget til at hænge sammen med resten af digtet. Men alt i alt er bogen et syvmileskridt fremad for Gammelgaard, som meddenne bog nu kan ses i koblet af halvfjerdserdigtere. Ikke med letlæst poesi for gane og drøbel, men med rigeligt at tygge på og vende tilbage til - og med noget så ekceptionelt som et godt digt i anledning af John Lennons død.
