Den 21 årige, ukendte Herman Bangs 28 "Småbreve fra Hovedstaden", som i sidste halvdel af 1878 stod at læse i "Jyllands-Posten", er her for første gang optrykt i sin helhed i den originaleform bortset fra oplagte trykfejl og suppleret med indledning, noter og litt.fortegnelse omfattende både trykte og utrykte kilder. - Emnerne er i stor udstrækning teatrets, operaens og ballettensverden, men også society-skandaler, modestof, væddeløb og vandkure samt kongehusets forhold får opmærksom omtale. Formen er sprudlende veloplagt og vidende, men ofte forargeligt respektløs, og indimellem bringes prøver på kraftige læserprotester. En bagatel? Javel! Men bestemt ikke uden kultur- og personalhistonsk interesse, og tilgængelig for alle takket være et omhyggeligt udarbejdetnoteapparat i form af person- og værkregister. - Læservenligt udstyr med talrige spændende tegninger og stik hentet fra "Illustreret Tidende".