2. del af værket om Patric (Reini) og Sunnivar (Tir), som vi sidst forlod om bord på et skib til Island som flygtende trælle (se: Røvet af vikinger). Efter en næsten ubeskrivelig færd overhavet kommer i hvert fald det skib, de er om bord i, til Island. Så kunne man tro, at en fri tilværelse ville begynde for vore venner, men nej: én gang træl, altid træl, nu bare hos en småbonde,som skal til at grundlægge et nyt liv. Det giver meget slid for alle, ikke mindst trællene, men trods alt har de det bedre. Men mange farer truer en flygtet træl, da der oftere og oftere er kontaktmellem Norge og Island. Der drages stadig i viking, der er - som altid -konkurrence ml. høvdingesønnerne om, hvem der er bedst (læs: størst og stærkest), og uden skyld bliver Reim indblandet i etsådant opgør og mistænkt for i et fejt baghold at have myrdet den ene. Han tages til fange, og det ser sort ud for ham; men efter nogle meget spændende episoder og med velmenende menneskers hjælplykkes endnu en flugt,og børnene er igen i Irland. Man forlader dem på vej mod deres hjem. Det er efter min mening en enorm god bog, som har alt, hvad en god historisk roman skal have. Dens sigteer vel at beskrive og fortælle om trælle og deres kår, men den rammer samtidig sagatonen fint i beskr. af de nu islandske slægters kår og fejder. Komposition og i øvrigt slutbemærkn. som i bog nr.1.