Leo lyver (af K. Koplev, se udt. t. denne) ikke mere, og han stjæler ikke mere, men er da ikke blevet et dydsmønster, og han glemmer stadig for ofte hovedet, hvilket bl.a. koster ham det»fede« job som bogopsætter på skolebib., der bl.a. var en del af løsningen i Leo lyver. I seriens 2. bog sættes Leo i nogen grad i skyggen af og absolut på plads af Laila, der går i 3. kl. - en kl.u. Leo. De to mødes på skolebib., og vi følger Laila til klassen, hvor man får indtryk af en lidt læseretarderet og ynkværdig pige, der bl.a. svigtes af sin sidekam. og bedsteveninde. Da Leo medsine elskelige morforældre i sommerferien på Bornholm atter møder Laila, viser hun sig som en viljefast og stærk pige, der lever i økonomisk gode, men højst rodede fam.forhold. Det synes at væreforfat.s formål at vise, at voksne ikke forstår et lod om børn og ikke interesserer sig for deres lykke her og nu. Desværre har forf. sikkert ret, men alligevel virker Lailas forhold ret specielle.Pers. Laila virker ikkeoverbevisende i sin helhed. En pige på ca. 9 år taler og reagerer ikke i alm. som Laila, som en voksen. I det hele taget virker Leo og Laila ikke så helstøbt som Leo lyver,og den er ikke så varm og umiddelbar, men har en snert af samme sentimentale slutning, for selvf. kommer der en ny pige i klassen, som erstatter hende, der svigtede. Det bør nævnes, at de urinaleog anale tendenser, der fandtes i Leo lyver, i anden bog forstærkes.