Siden Operaelskeren er der et tema Rifbjerg ustandselig har kredset om og prøvet at anskue ud fra forskellige synsvinkler. Det er den bedrestillede mand, i reglen i fyrrerne, dertilsyneladende lever en harmonisk tilværelse på det ydre plan, mens han psykisk er ved at bryde sammen. Her er det Martin, en lektor på en københavnsk pigeskole, der fortæller om et par dage i sitliv. Han er sammen med sin kone, Elisabeth, og deres to næsten voksne børn på vej i bil til Randers for at deltage i en familiefest hos hendes familie. Allerede fra starten anslås det angstmotivsom er bogens hovedtema. Lidt efter lidt rulles Martins liv op. Socialt set har det været en succes, at han der kommer fra et arbejdermiljø er endt som lektor, men der er mange sorte huller,uforløste tilstande som bevirker, at han gang på gang optræder på en måde der af omgivelserne opfattes som om han er ved at blive sindssyg. Rifbjerg får selvfølgelig samtidig indflettet sinstilling til forskellige aktuelle problemer,og man kan igen glæde sig over hans præcise iagttagelser og overraskende sproglige kadencer.