I omsorg for at sikre sin og kong Peleus' søn Akilles, der var indbegrebet af en græsk helt, dyppede moderen, havgudinden Thetis, ham i dødsfloden for at sikre ham udødelighed. Men uheldigvisfik hun ikke hans hæle ned i vandet, dem holdt hun i, og det blev Akilles' skæbne, da han ved Troja blev ramt af Paris' pileskud: Hvilket har givet navn til læggemusklens sene, akillessenen, dersom bekendt er et alvorligt sted at banesåres. I Hælen har H.-J.N. anvendt begge motiver i sin ironiske skildring, i bundet metrisk form, af det psykiske og hospitalsmæssige forløb af en sprængtakillessene. Digtet er opdelt i 5 afsnit, hver bestående af 5 sange, hvoraf første afsnit er et tilbageblik, en tankemæssig rekonstruktion af forløbet indtil bevidstheden vender tilbage efternarkosen, mens de øvrige i stærkt metaforisk indfarvning skildrer hospitalsopholdet og de psykiske faser frem til udskrivelsen. Digtet er i kraft af sin anvendelse af det mytologiske stof overførtpå en dødelig, hvorved denskæbnesvangre ironi dannes, en morsom beskrivelse af jeg'ets oplevelse af hospitalsverdenens moderlige gudinder og herskende faderkonger - på patientens præmisser.