Disse 11 nye digte trykt hos Brøndum fortæller tragiske historier om Laila og de andre. Stilen fra den berømte Tryghedsnarkomaner er bevaret: en prunkløs realisme, som registrererhændelsesforløb, præcist, konstaterende, følelsesblottet og set udefra, helt ind til benet isnende: så trøstesløst er det. Gennem teksterne går en drøm om ordentlig kontakt med det modsatte køn,hver enkel tekst er en nedbrydning af drømmen og følelseslivet. Selvforagt, stesolid-forbrug, indkøbs-fanatisme, behagesygt rollespil bliver resultatet. Jeg tror, digte som disse lukker øjnene oppå mange, ja er medvirkende til, at oprør foranstaltes, mens tid er, d.v.s. før kønsrollen udsletter personligheden. De piger Vita Andersen skriver om her, synes at være så fortabte og skrøbelige,at man ikke kan forvente, de knytter næve næste gang. De kan kun ses som eksempler til skræk og advarsel. - Bogen er forsynet med grafiske arbejder af Jytte Rex: en kvinde med en kniv tegnet indover fotografier fra en kedelig,unuanceret, mandsdomineret verden. Spørgsmålet er, hvordan kniven skal bruges. Bogen skal i hvert fald nok blive brugt.