Liljensøe har gendigtet eventyret om den fattige kones eneste dreng, der bliver fanget af hedetrolden, som på sine gamle dage mangler hjælp. Efter optakten finder Hans ud af, at han skal klaresig ved snedighed. Derfor får han det til at se ud, som har han større styrke end trolden, han afviser at løfte »de små ting« (som næsten får trolden til at segne). Troldekonen nærer mistanke tilHans, men han opdager det og undgår at blive slået ihjel. Næste morgen æder de om kap, og Hans får trolden til at skære sin egen mave op. Bagefter får Hans al den rigdom, han kan slæbe, blot hanforsvinder - troldkonen skal ikke nyde mere af ham! Hjemme skaber rigdommen glæde og fremgang for Hans og hans mor -og »snip, snap, snude «. Sproget er letflydende, mundret og hverdagsagtigt udenat bryde eventyrtraditionen. Der er åben typografi, men ordvalg og -sammensætning peger mod selvlæsning fra 3.-4. klasse, oplæsning/genfortælling tidligere. Tormod Kiddes s/hv., skitseagtigetuschtegninger gør finfyldest ved at fremhæve det groteske og komiske bag det grimme og uhyggelige ved troldene.