Den 14-årige Lones forældre er lige blevet skilt. Nu er hun på ferie med sin mor ved Vesterhavet. Begges nerver er - naturligt - lidt på højkant. -I romanen, der er på 57 s., format 20 X 13cm, i G.s Hit-serie (om unges oplevelser og problemer) skildrer forfatt. i et lidt konstrueret handlingsforløb en konflikt mellem mor og datter, hvor bl.a. er indflettet en beretning om entransvestit, der drevet af folks uvilje, tager livet af sig. Noget søgt virker et indslag med en bortkommet tam kvælerslange. -Lone møder den lidt ældre Jens, men undlader at fortælle moderen dekommer sammen i en spirende forelskelse. Da hun opdager det, kritiserer hun datteren, der parerer ved at fortælle om det chok, hun fik ved at se moderen have samleje på gulvet i sommerhuset med enbekendt. (Lidt sjov må man vel have lov til at få sig!) Mor og datter kommer tættere på hinanden, men deres samtaler virker noget anstrengte, da forfatt. vil have så meget med (blottelse,nøgenbadning, topløshed,transvestitter, sex, utroskab). Lone synes mest ægte fremstillet. - Ingen illustr., men flerfarvet blikfangs-forside. Kan læses fra 5. kl., men sigtet må være lånere fra delidt ældre klasser, der gerne vil have en letlæst bog fra udlånet. Forsigtig anskaffelse.