Og tjørnehækken blev så stor

Bent Vinn Nielsen skriver ud fra en grundfæstet mistillid til samfundet og til de mennesker der er et produkt af dette samfund. Det viste han i den nyligt afsluttede romanserie fra etkøbenhavnsk forstadskvarter, og nu igen her i Nr. Skistrup, en lille by i Vendsyssel. Tiden er 1945-70, perioden med den store velstandsstigning. Fodermesteren Otto og hans kone Anna og deres todrenge kommer ind fra landet til Nr. Skistrup, lokket af udsigten til behageligere forhold. De er ikke egentlige hovedpersoner, for efterhånden inddrager Vinn Nielsen et væld af personer i og medtilknytning til byen, fra alle samfundslag, fra de almindelige typer til originalerne. De spiller allesammen en rolle i romanens satiriske, humoristiske og skånselsløse afdækning af et samfund,hvor den materielle velstand og sjælelige armod følges ad. Alle forkvakles af systemet, heller ikke for ungdommen er der noget håb. Titlen hentyder selvfølgelig til eventyrsangen om Tornerose, mendet er et grumt eventyr, og selvom Vinn Nielsen forhåbentlig skriver en fortsættelse om tiåret 1970-80, kan man næppe forestille sig, at det hele ender lykkeligt. Ellers ville han heller ikke væreså betydelig en digter.

Læs hele vurderingen