P. C. Jersilds nye bog er en advarsel til os. Den handler om tiden efter den store atomkatastrofe, der har forårsaget størstedelen af menneskehedens død. En lille klat er blevet tilbage.Golde, aggressive og berøvet den meste viden strejfer de om til lands og til søs, afventende den endelige udslettelse. Der er flest mænd. Kvinderne er få, og de føder ikke mere børn. Bogens håb oghovedperson er Edvin, en ung fyr med hareskår, der delvis har bevaret sin menneskelighed. Man møder den stumme finnepige Tulikke. De forelsker sig i hinanden, og hun bliver gravid. En kort tidlever håbet om en fortsættelse, men fødslen mislykkes, mor og barn dør, og der er intet mere at se frem til. En aktuel og dybt deprimerende bog, der ikke kan undgå at gøre et stærkt indtryk pålæseren.