Ingen der har fulgt Smærup Sørensen gennem årene kan være i tvivl om, at hos ham er den sproglige virkelighed identisk med den virkelighed, det enkelte værk udtrykker. Derfor virker detnærmest naturligt, at han med den indsigt han har i dag omskriver en roman, som han udgav for 11 år siden. Selve handlingen er den samme: Den amerikanske musiker Jimmy Desmo er flygtet fraindkaldelse til Vietnam-krigen og er endt i Danmark, hvor han får succes og gifter sig. Nu har han slået sig ned i et jysk bondehus, efter at han er blevet skilt. Han er gået i stå som kunstner, ogoverbevist om at han lider af en dødelig sygdom, nu vil han prøve at nå til klaring af sig selv i den fredelige natur blandt andre mennesker. Men det hele ender med et sammenbrud, og han rejsertilbage til New York, hvorfra han til sidst sender et brev på gebrokkent dansk om, at han nu har fundet sig selv. Det var en tidstypisk bog, da den kom i 1982, og det er den stadig, så man kanroligt gå i gang med at læse den igeni et sprog, der såvidt jeg kan skønne er mere glidende og musikalsk.