Magnus og Elna fra seriens to første bind »Ræveparken 4 - er det her« og »Vil du med til Hanstholm« bor nu sammen i en mindre, gammel lejlighed i Kbh. Hun er i fuldt sving med et edb-studium,som sammen med arbejde i anti-atom- og fredsbevægelsen, opsluger hende helt. Han kører som langturschauffør på Europas landeveje og lever sit liv her, ensom og af og til sammen med kammeratenGunnar. Når han endelig er hjemme, sover han, og han og Elna glider mere og mere fra hinanden i deres forskellige tilværelse. En vinternat bliver vendepunktet i Magnus' liv. Han sneer inde påFalster, må bistå ved en fødsel og møder Anette fra det landbrugskollektiv, hvortil han flytter, da meningsløsheden ved rakkerlivet går op for ham. Et nyt meningsfyldt liv sammen med Anette tegnersig for ham i kollektivet, lidt overraskende, fordi der i persontegningen ikke i særlig grad lægges op til den løsning for ham. Parforholdets opløsning, forældregenerationen, arbejdsforholdene somchauffør og flere af tidensproblemer er godt beskrevet, mens løsningen på Magnus' problem endnu engang er den individuelle løsning på et alment arbejderungdomsproblem. Fra 13-14 år ibørnebiblioteket. Ungdomshylde.