Bogen ligger i forlængelse af »Forfatterspire« fra 1981 og hovedpersonen er den jødiske forfatter Nathan Zuckerman der nu er blevet en berømthed med alle de deraf følgende ulemper. Som dentidligere bog er det en intelligent, men ikke særlig velkomponeret roman med væsentlige temaer, men adskillige døde passager ind imellem. - Hovedtemaet er modsætningen mellem den ydre succes og denindre armod: fejheden, mangelen på engagement, sjovermentaliteten, der udstiller alt, gør virkeligheden til materiale for en morskabsmaskine. Titlen skal opfattes dybt ironisk, men trods en mundretoversættelse er det ikke helt klart, hvor forfatteren vil hen. Egentlig vanskelig er han ikke, men ofte rodet og grundtonen er dybt forstemmende, omend hudløst ærlig. Næppe noget tilløbsstykke.Anskaffes som »Forfatterspire«.