Eno zebra

Tredje udspil fra 3mands-kollektivet, Klaus Høeck, F. P. Jac og Asger Schnack, som dannede sig i 1979 og før har udgivet Nul og Bandet Nul live. Til forskel fra disse er alle digtene herskrevet "som rene fællesdigte". Den ydre struktur er den, at 2 halvanden sides-digte omrammer 5 lange digtafsnit, i hvilke versene er holdt stramt i enten 4- eller 5strofet form. Overalt gælderdet, at der er tale om en usædvanlig og højst frodig sprogfantasi, der kører derudaf i sin egen rasende rytme. Opsplitninger og vrange sammensætninger af ord og syntaks skaber ofte barokke og ellerlune virkninger (eks.: - eller hvorfor Emilius skal man skabe bønner til en lykke). Men end er der en underlig tomhed over det hele, jeg savner et varmt, menneskeligt engagement. Sikkert delvistpga det indholdsmæssigt, det rent forståelsesmæssige så svære plan, som digtene immer bevæger sig på, efterlades man en slags følelseskold, forkromet og deluxet anarkisme. Dette kan godt værehensigten: et sprogligt billedepå vor forarmede verden. Én linje tindrer milehøjt over ethvert konventionelt forståelsesproblem (Kongens Have er netop nævnt, og så følgen) - mens statuerne drømmerom os. Rendyrket poesi, men hvordan udlåne bogen på dén alene?.

Læs hele vurderingen

Forgængerne værende Bowie Bowie og Eno one, begge 1980, påpeger H. og S. endnu engang om denne deres 3. fælles digtbog en af de inspirationskilder, som de deler, musik- oglydeksperimentatoren, rockmusikeren Brian Eno. I et interview trykt på bagsiden forklarer Eno sin sympati for den New York'ske rockscene: den er bevidst eksperimentel, en stor del af musikken,synes det ham, opstår ud fra tænkemåden: hvad ville ske hvis jeg gjorde sådan? Denne videnskabeligt afsøgende holdning til den skabende funktion går igen i H.'s og S.' måde at skrive på. Etappendix oplyser kort om fremgangsmåden: . . . Mellem S.' tekst og H.'s består denne sammenhæng: forskellige strukturelle transformationer har fundet sted for hvert tekstpars vedkommende, fra 1 til2 ... I tekststrukturen er et informationsmål (redundans) overført fra S.' til H.'s tekst. I første afsnit drejer det sig om redundansen i teksternes sproglige kategorier, i andet om redundansen iteksternes ordklassemængde, i tredie . . . Ikkenogen helt ringe informationstærskel at trippe over, og om mål og hensigt med denne den såkaldt kybernetiske (datamatisk styrede) lyrik laderappendixet læserne i stikken. Disse vil stensikkert være få, så kun for de allerstørste biblioteker.

Læs hele vurderingen