Leonora : tre scener for en heltinde

Titlens Leonora er naturligvis Leonora Christina, og Sven Holm tager altså igen, som før i Struensee var her og i Hans Egede, en historisk personlighed op til behandling i et skuespil.Kongedatteren er jo en prægtig dramatisk personlighed, som SH giver dejligt, bramfrit liv i sin tekst, ikke mindst når han sætter hende over for vennen, digteren Thomas Kingo, der er fine replikkerog dramatisk gnist i deres dialoger. Tematisk er stykket nok en undersøgelse af sandheden, hvad er billede og hvad sandhed, og i den kloge Leonoras liv, der blev så fuldt af billeder, har SH fåetrige muligheder for at gennemspille temaet, med udgangspunkt i heltindehistorien om dronning Artemis, der jo lod rejse et prægtigt bygningsværk over sin afdøde mand, kong Mausolo, men indtog hansaske og forenede den med sit legeme, som var hendes kosteligste kar, en historie, SH bruger som parallel til Leonora, hendes mand Corfitz Ulfeldt, hendes bog/mausoleum Jammersminde. SH får ogsåplads til at vise, med hvilkeomkostninger, Leonora skaber og fastgør sit billede. - En replik om sandheden: "Sandheden er det vi forestiller os så stærkt at det får vores liv til at hænge sammen".Måske SH's til nu bedste skuespil, anskaffelse som hans tidligere stykker, mindst da.

Læs hele vurderingen