Gennem digtene går det budskab, at børnene er et håb for en bedre fremtid. 1. del skildrer fødslen, vreden over de nye fødselsteknikker, der resulterede i et kejsersnit, bl.a. i digtet »Du komtil verden med vold« og symbiosen med barnet under amningen. I 2. del kædes glæden ved barnet sammen med den globale situation, hendes engagement i fredsbevægelsen , accentueres af, at hun har fåetet barn. Over for truslen mod verdensfreden sætter hun oplæringen af barnet i at opleve de nære ting: fuglenes sang og blomsternes duft. 3. og 4. del skildrer hendes oplevelse af datterens skrig,som hun opfatter som et protestskrig mod den verden, hun er sat i. Hun beskriver, hvilke alternativer der gives til angsten i sangen og naturen. Digtene viser, hvordan hun prøver at opdragedatteren til bevidsthed om omgivelserne, de forbinder det private med det politiske og er båret af ægte følelser. Digtsamlingen er skrevet i et dagligdags sprog, der gør den alment tilgængelig.Stilistisk er formenlangtrukken og uden stringens. Forfatteren er især kendt for sin bog om Adda Ravnkilde og har tidligere udgivet to digtsamlinger.