Bogen indeholder Højholts næsten samlede digte for den givne periode, idet dog et par udgivelser er udeladt: dels de eksperimenterende +1 fra 1969 og collagebogen Volumen fra 1974, delsradiodigtene Enhjørningens kvababbelser fra 1979, da de på mere end én måde falder uden for i denne sammenhæng. Hvad bogen præsenterer er til gengæld det meste af det andet, Højholts sproglige ogpoetiske eksperimenter gennem 16 år. Og det er overraskende at se forløbet sammenstillet, fordi det viser konsekvensen i Højholts lyrik: digtene i denne sammenhæng føjer sig smukt til hinanden, såman kunne tro de var skrevet til én og samme bog. Først de svære, modernistiske digte fra først i tresserne, så de udadvendte fra slutningen af tresserne, hvor det gælder spræl og show, og endeligde sidste års produktion, hvor Højholt følger op på vidt forskellig vis. En håndterlig samling digte af en af de interessanteste digtere fra perioden. I bibliotekerne burde interessen formonologerne næsten komme den tilgode.