Mødet med Hilda er en fortsættelse af Der skete noget den sommer - men kan læses uafhængigt af denne. Erik er kommet i 9. klasse - bor stadig hos moderen, og kommer jævnligt til faderen. Deter Eriks hverdag, der er sat focus på. Nogle uger i hans liv (hjemmet, skolen, arbejde, forelskelse) - og mødet med Hilda, som er et »socialt tilfælde«. Hans håb om at fange »fuglen« er forgæves,den er på flugt - en ramponeret udgave (hjem, skole, samfund) af en ung pige, som til slut i druk søger til Christiania. Bogen vil så meget, være åben, kritisere, fremlægge - uden pegefinger, mendet medfører, at mange indfald står som løse postulater -låste brikker, som ikke kan falde på plads i helheden. Temaet er kendt fra mange andre ungdomsbøger - Hellberg - Elvira Holm - Hans Hansen,hvor det bedre er lykkedes. Tåbelige voksne - famlende unge et roterende kaos af kærlighed, afmagt, ligegyldighed og komplekser. Bogen her har ikke noget nyt at byde på i den genre. Fra 14 år.