Gud er blevet ædt af kannibaler : digte

Bent Haller behøver næppe nogen nærmere præsentation; han debuterede i 1976 og har siden bevæget sig i forskellige genrer. Nu »debuterer« han som digter, og det kan med det samme siges, at detgør han flot og suverænt. Det kan ellers være voveligt at lade dyr og naturelementer tale, og mange digtere har da også knækket talentets hals på det. Men i Hallers sprog forekommer det naturligtog ligetil at lade f.ex. et fyrretræ udtrykke sig:/. . Ansigt vendt mod øst/når solen kommer,/udsat, med rynket pande /synger jeg om liv./. Eller en dråbe:/. . De er bange,/når jeg falder/er detmig/der udhuler stene/. En vinterblomst siger:/. . Jeg har store drømme/til salg,/når de træder ud af deres bo/med støvede blikke/. For dyrenes vedkommende hedder det hos f.ex. fasanen:/. . Skørtat fare af sted/ sådan uden grund,/dumt at udfordre livet/med alt for megen glæde/. -Haller har undgået at lade de menneskelige egenskaber trænge ind i digtene, men udelukkende ladet naturens egneuniverselle ogselvstændige kræfter beherske udtryksformen. Og samtidig fornemmes en varm og medfølende ømhed for alt levende i naturen, selv hvor den er barsk og grum. -Meget fine illustrationeraf Haller selv.

Læs hele vurderingen