Baglæns tid : digtkreds

Der er længe mellem Knud Holsts digte - den sidste var Afstande, sammenstød fra 1979. Disse nye er i det ydre en række små stramme forløb, en digtkreds, som Holst selv kalder dem. Tiden, dergiver erfaring og indsigt, bliver her genstand for små bitre iagttagelser og konstateringer, således i »Tics, vinterlege«, der består af godt en snes kortlinjede bidske digte. Et af de lidt længerehedder Is: Kommer altid med skibe/og synlighed/sådan kommer du/når du ser fast på mig/og verden er til at gå på/med ny førlighed/og man selv kan lege legen:/hvem slipper løs,/ uden snyd./ - Der kanvære en vrængen og langen ud efter tilværelsen, som i digtet Gammel: Trut i hornet/spildt ulejlighed./ - Men midt i det bidende og ironiske erkender Holst i digtet Smukke Tider: legetøjet har fåetstemmeret/imitationen statsborgerskab/selvmordsparkerne er åbne/ ... og slutter digtet med: i det lykkelige sidste sekund/sætter en spilledåse i gang:/fantasien har magten./ - Og at fantasien ogpoesien trods althar magten beviser Knud Holst selv med denne lille fine digtsamling. - Maskinskreven sats.

Læs hele vurderingen