Et citat fra bogens s. 176/77 udtrykker sandsynligvis forfatterens mening med bogen: "Folk her har forlængst opgivet at ændre på forholdene. De kender deres plads, og affinder sig med den. Ogefter min mening er det også det fornuftigste". Det er Milko, landsbyen Træhuse's "kloge" kone, der siger dette til fader August, landsbyens præst. Denne har i sin ca. 10-arige embedsperiodeforsøgt at ændre beboernes forhold, men hans problem er lige netop ovennævnte indstilling + byfogeden og hans svende, der i grevens stenbrud, som er områdets eneste arbejdsplads, pisker dem fremtil strengere og strengere akkorder, til samme (elendige) betaling naturligvis. Bogen foregår en hel del hundrede år tilbage, omkring den tid hvor man så småt begyndte at bygge stenkirker. Det erfantastisk håbløse tilstande, der skildres i bogen, men det mest håbløse er den opgivende holdning, der præger landsbyens indbyggere. Titlen henviser til Milkos opfattelse af Træhuse's nutid ogfremtid. Når bogen ender, eralting faktisk, som da den startede, selv om nogle af menneskene synes, at tingene er blevet lettere, efter at præsten blev forflyttet, ak ja! Bogen er sat med Times ogfremstår meget tiltalende med Robert Jensens glimrende ill. Det er ingen let bog, og den skal formidles. Fra ca. 13 år.