Vinterlandet

Pigen Mikki bor sammen med andre forældreløse børn hos fader August, som tilskynder de fattige stenhuggere i landsbyen Træhuse til at bygge en kirke og til at gøre oprør mod den ondskabsfuldeog fordrukne foged, der skånselsløst pisker børn og voksne i stenbruddet, så greven kan få sin andel. Stedets spåkone og allemandskvinde forudser et vinterland uden mad og varme. Selv om faderAugust efter et blodigt opgør med fogeden og via psykologisk krigsførelse, får gjort det af med ham, går spådommen i opfyldelse. Præsten bliver forvist af greven. Mikki og fogedens søn kommer tilat holde af hinanden efter mange dramatiske begivenheder. De slår sig ned i præstegården. Livet og arbejdet i stenbruddet fortsætter i resigneret afmagt. Velskrevet og med vanlig sikkerhed ridserforfatteren en historisk periode op. Sult og undertrykkelse er endeløs, og oprørsforsøg falder til jorden. Mystik og overtro og adelsmagten er stærkere end fader August og hans kirke. Bogen startersom ungdomsbog, mensamler sig snart om fader August og hans kamp mod overmagten og nærmer sig derved næsten en voksenbog. En forts, om denne stærke skikkelse kunne være spændende. Læsealder: dehistorisk interesserede i 13-16 års alderen. Robert Jensens landskaber er fine, men personerne mangler liv og ansigterne udtryk. Stor, klar typografi.

Læs hele vurderingen

Et citat fra bogens s. 176/77 udtrykker sandsynligvis forfatterens mening med bogen: "Folk her har forlængst opgivet at ændre på forholdene. De kender deres plads, og affinder sig med den. Ogefter min mening er det også det fornuftigste". Det er Milko, landsbyen Træhuse's "kloge" kone, der siger dette til fader August, landsbyens præst. Denne har i sin ca. 10-arige embedsperiodeforsøgt at ændre beboernes forhold, men hans problem er lige netop ovennævnte indstilling + byfogeden og hans svende, der i grevens stenbrud, som er områdets eneste arbejdsplads, pisker dem fremtil strengere og strengere akkorder, til samme (elendige) betaling naturligvis. Bogen foregår en hel del hundrede år tilbage, omkring den tid hvor man så småt begyndte at bygge stenkirker. Det erfantastisk håbløse tilstande, der skildres i bogen, men det mest håbløse er den opgivende holdning, der præger landsbyens indbyggere. Titlen henviser til Milkos opfattelse af Træhuse's nutid ogfremtid. Når bogen ender, eralting faktisk, som da den startede, selv om nogle af menneskene synes, at tingene er blevet lettere, efter at præsten blev forflyttet, ak ja! Bogen er sat med Times ogfremstår meget tiltalende med Robert Jensens glimrende ill. Det er ingen let bog, og den skal formidles. Fra ca. 13 år.

Læs hele vurderingen