En stor del af digtene focuserer på skolelivet, beskriver hvordan skolen fratager eleverne ethvert initiativ og ensretter dem mod eksamensræs og en konform tilværelse. ML kommer med forslagtil, hvordan timerne kan gøres levende og drømmene få lov til at leve. Andre digte beskriver forelskelse, identitetsproblemer og situationer fra livet i velfærdssamfundet. Det stærkeste digt er Ungog færdig, om de unges (manglende) fremtidsmuligheder. Digtene er præget af en anarkistisk indstilling, skolens rammer skal ophæves, man lærer mere ude i verden end i en institution, og af enafdæmpet optimisme over for frihedens og fantasiens sejr. En del af digtene bærer præg af at være skrevet for en bestemt målgruppe, unge, primært skoleelever, hvilket gør dem poetisk mere ufrie endML's øvrige digte, men helhedsindtrykket er alligevel en vedkommende samling digte, der sætter tanker i gang hos læseren. Et godt udgangspunkt for en diskussion i klassen, men også anvendelig påungdomshylden.