Hjertets søde morgendrøm eller Til kamp mod dødbideriet

Stykkets nuværende undertitel var den oprindelige titel, som stykket blev vist under for en halv snes år siden. Den nye titel er et udtryk for den ændrede vægtning af elementerne i stykket,der er sket med omarbejdningen i anledning af Grundtvig-året, hvor stykket har repremiere - og altså udgives. Dødbiderne optræder stadig på rollelisten, men det er »de søde morgendrømme«, derdominerer, og det vil i det væsentligste sige, at det er Grundtvig og damerne, det drejer sig om. Dem har stykket mange af: bl.a. ses Constance Leth, Clara Bolton, konerne, datteren - og i en afstykkets sidste scener lidt overraskende eller tvetydigt Mathilde Fibiger. -Ellers ser vi Grundtvig vakle under vægten af det sorte kors og slås med Fenrisulven o.s.v. Der er megen idérigdom ivisualiseringen af de indre kampe, Grundtvig måtte igennem, og her viser de to' grundtvigianere sig som ægte dramatikere, der - med prologens ord - viser os »det nytter, når man gider,/og når manelsker, er man mere til«. - Etreplikskifte: Clara: »Nu skal du fortælle mig, hvad der er synd?« Frederik: »Det er synd ikke at elske«. - Andre fortolkninger af Grundtvig kan fremføres med sammevægt som denne, men stykket er et kækt og friskt udspil -og et stykke udmærket læsedramatik.

Læs hele vurderingen