Med denne 4., selvstændige del af Doris Lessings store romanserie om mennesket i tiden og rummet redegør hun i et langt efterord for de tanker og motiver, der har tilskyndet hende til atskrive dette værk, som hos nogle har vakt en del forundring. Det viser, at hun har jordforbindelsen i orden. Denne de) handler om en istid, som langsomt og snigende kommer til Planet 8, et ellersfrugtbart og harmonisk sted, hvor indbyggerne lever i fordragelighed med hinanden. De gør hvad de kan for at bevare deres eksistens, men alligevel går de undergangen i møde og ender med at bliveudslettet. Det er som de andre bøger i serien en meget konkret historie, enkel og uden falbelader, men samtidig præget af indslag af mysticisme og filosofiske ræsonnementer, som stiller visse kravtil læserens tålmodighed. Lessing kan tillade sig dette, fordi hun er en stor digter, men hun er i fare for at bevæge sig derud, hvor man kun læser smukke ord og sætninger.