Bogen indledes med et udmærket forord af S. P.s fraskilte mand, forfatteren Ted Hughes; derefter kronologisk oversigt over de vigtigste data i S-P.s liv (1932-63). Sammen med Letters home,1975, må denne bog blive den vigtigste kilde til forståelse af mennesket S. P. Dagbøgerne er hendes selvbiografi, der fortæller om de evige dialoger mellem de intellektuelle og de følelsesmæssigekræfter hun rummede; om angsten og usikkerheden, depressionerne; forholdet til moderen; den daglige kamp for at kunne skrive som hun gerne ville: »Jeg har oplevet kærlighed, sorg, sindssyge, oghvis jeg ikke kan gøre disse oplevelser meningsfulde, kan ingen nye oplevelser hjælpe mig.« Første notat er fra juli 1950, det sidste fra nov. 1959; hele tiden en lammende usikkerhed og en utroligintensitet. Dagbøgerne kræver forkundskaber, og jeg vil foreslå knap så bred anskaffelse som Glasklokken og Tre kvinder.