Ingen vej er længere end lynet : digte

Poul Borum debuterede i 1962 og har siden udsendt en bog om året, undertiden flere. Næsten alle digtsamlingerne har drejet sig om det samme: de væsentligste elementer i tilværelsen, det atleve, at være, her og nu, tit med døden som paradoks. Ord som tæthed og nærvær er typiske begreber hos Borum. Det er ikke tilværelsens småtingsafdelinger, han bevæger sig i, der er luft og rum ihans digte, der da også indledes med: "And 1 think my spaceship knows which way to go". Og Borums rumskib bevæger sig langt omkring i sansernes og følelsernes store rum. Her er langt fra hanskorte, kontante anmeldelser i Ekstrabladet, hvorfra det store publikum vel desværre først og fremmest kender hans navn. Der er stor musikalitet i hans sprog og overraskende og præciseformuleringer. Og så elsker han paradokset, nogle gange lige lovlig højt, for han risikerer, at et digt hurtigt bliver forudsigeligt. Et udsagn som /Berør mig med berøring/og berør mig medikke-berøring/ er typisk. - Denne digtsamlingviser vel ingen nyere udvikling hos Borum som digter, men han er stadig en fin og følsom - og morsom poet.

Læs hele vurderingen