I disse erindringer fra Bjørnvigs barndom og tidligste ungdom får vi at vide, at familien vist konstant havde økonomiske kvaler og at faderen var alkoholiker - men det slår ikke igennem i skildringen af personerne og deres, som det synes, rige familieliv. Men trængslerne er såmænd også mange nok endda for Bjørnvig, der på disse sider fremstår som forunderligt naiv, en kluntet dreng, og derfor klassens hakkekylling, der tisser i sengen om natten, og som bliver mobbet så eftertrykkeligt, at han ender med at godtage kammeraternes foragt og se sig selv med sine plageånders øjne. Heldigvis vender billedet efterhånden mod skolegangens afslutning, Bjørnvig kan tage en imaginær/symbolsk hævn ved at "skyde" sine fjender med en sølvblyant, en gave fra pigen han er forelsket i, og komme videre: "Jeg kunne aflade sølvskrueblyanten for dødsstråler og nøjes med at bruge den til at skrive tal og bogstaver", slutter bogen og peger jo således frem mod en fortsættelse. Man kunne tænkesig,atPagten, bogen om Karen Blixen-perioden i Bjørnvigs liv, måske skal indgå i et større erindringsværk, og skønt disse tidlige erindringer jo langt fra har den samme "sensationsværdi" som ovennævnte, bør de købes i samme bredde.