At visse digtere arbejder flittigt sammen er konstateret via eksempelvis Bandet Nuls udgivelser. I den foreliggende har to af bandets medlemmer ladet den tredje ude for sammen at skrive ensuite digte, der formelt er opbygget som det man inden for jazzen kalder et chaseforløb: de to digtere improviserer først i to afsnit over et større ordmateriale, men strammer kontakten op og endermed i bogens sidste digte at skrive med de samme ord linje for linje. Som i jazzen veksler også initiativet. Det er et sjovt eksperiment, der harmonerer godt med digternes sprogopfattelse, ligesomdet afspejler en skriveproces, der iflg. bagsideteksten - nogle tanker af musikeren Brian Eno om at lytte til musik afspillet på lav volumen - som udgangspunkt har ønsker om at afprøve sprogetsossocia-tionselementer uden større ståhej omkring den ydre tematik. Tilegnelsesmæssigt på linje med Høecks tidligere bøger, mens Schnack plejer at være lidt nemmere at gå til.