Dårligt set dårligt sagt

Dårligt set dårligt sagt er en udsøgt sag i lighed med De fortabte (1973), der ligeledes blev udgivet på Brøndums forlag med grafik af Leif Lage og oversat af Uffe Harder. Et øje ser en ældrehvidhåret kvinde, klædt i sort, som sidder inde i en mindre, primitivt indrettet hytte, der er placeret: "I det ikke eksisterende centrum af et formålsløst område". Kvinden sidder og betragternattehimlen, hvor bl.a. Venus og månen ses. Senere strejfer hun omkring ude i den hvide sne mellem hvide får og hvide sten. Sætter sig på en sten og undrer sig over naturens skiften og årstidernesomskiftelser, tiden der bare går - det hele synes meningsløst. Hun venter på den sidste salige lykke - døden. Omsider kommer tågen rullende og trænger ind i hver en sprække og dødsklokkernes førsteslag høres ojet lukkes. De godt 30 sider tekst kan tolkes som en længsel efter døden - eller måske drejer det sig om hele jordklodens død, mens himmelrummet stadig tikker videre - det samme årefter år? En spændendesymbolsk tekst skrevet i Becketts sædvanlige stil med korte sætninger, der ofte kun består af et adverbiumsled.

Læs hele vurderingen