Blækpatroner er P. L.s 22. samling siden 1967. Som i de foregående bøger er det oprøret mod den etablerede orden d.v.s. den kapitalistiske verdens regler, forklaringer og ensretninger, derskrives på. I digtsamlingen sættes først og fremmest focus på de snævre rammer, som lægges over kunst og poesi: »Jeg vil ikke skrive dødsbøger / døden er en fjende af det usikre / og en sikkerpoesi findes ikke«, siges det i begyndelsen af bogen - med adresse til en del yngre danske digtere, der pt. er stærkt optaget af døden. Og senere: »for mig er digtet ikke noget mål / at et stykkesprog er et digt / betyder ikke at det er færdigt«. Netop det u-færdige, søgende, usikre (drømme af tics i sproget) er et karakteristisk træk ved digtene, som i længde varierer fra et par linjertil lange sprog- og skriftfilosofiske tekster, og små muntre rimerier: »det er en skrift der kan ta alt ind / og selvfølgelig derfor ikke lige / interessant for enhver«, lyder en selvkarakteristik.Nej, for en »automatskrift(der) springer lige ud af munden / og spytter baren fuld af blod« er ikke sådan lige at gå til, selv om den også indeholder lysende humoristiske passager. P. L.s poesikræver lydhørhed, tålmodighed og en god del fantasi af sin læser. - For lyriksamlinger der også rummer f. eks. Per Åge Brandt og/eller Per Kirkeby. - Omslag: Thomas Klintø.