Marianne Larsen, en af vores mest produktive digtere, tilhører i sit afsæt generationen af drømmende digtere, for hvem slutningen af halvfjerdserne og starten af firserne har været en opvågnentil viden og vished om, at ideen om det konstruktive fællesskab ikke just står foran sin virkeliggørelse, hverken på det politiske eller det private plan. I denne nye bog tager hun forsigtigtpulsen på medmennesket, dets paniske eller eskapistiske reaktioner på de omgivende trusler og på det eksistentielle problem: problemet overhovedet at være til. Temaet gennemspilles lavmælt i noglelange digt-suiter, der i første og sidste afsnit fortæller om »menneskene« og i mellem-afsnit om »stederne« og »skyggerne«. Hendes drøm er, at stedernes og menneskenes følelser og politiskeselvstændighed vil fordrive skyggerne som styrende elementer udenfor og indeni menneskene. Og den drøm forsvares med konsekvens, enkelt og smuk i denne nye bog af Marianne Larsen. En bog af stille,men intens autoritet, én afMarianne Larsens bedste til dato.