Hvordan hajen fik sin skarpe lugt : et inuit eventyr

Dette eventyr er gendigtet efter »Kvindens og hajfiskens børn« fra samlingen Eskimoiske eventyr og sagn. Eventyret fortæller om en kvinde, der elsker med en haj og føder 10 hajunger, allehanner. Den stærkeste af dem, Siutooq bliver såret under jagt efter føde til sin mor. Hun syr hans sår med et stykke skind fra en gammel urinkrukke. Siutooq bliver rask og opildnet af sine brødredræber han den mand, der gav ham såret. Han er stærk, han bliver overmodig og det bliver hans skæbne. Men Siutooq og alle hajer efter ham har fået deres skarpe lugt fra det stykke urinbøtteskind,som moderen syede såret med. Eventyret er gendigtet i en præcis og mundret sprogtone, som formidler den dramatiske beretning glimrende. Bogen er gennemillustreret af Jørn Mathiassen, kendt fra deto billedbøger Vinterøen og Sommerøen af Iris Garnov. Illustrationerne er akvareller holdt i sorte, grå og vandblå farvetoner. De er meget smukke og gengiver fint både det grønlandske miljø ogeventyrets dramatik. Bliverplaceret i billedbøger men er også velegnet til større børn. Kan læses for børn fra 5-års alderen.

Læs hele vurderingen

En billedbog med en gendigtning af et eskimoisk eventyr, der tidligere har været udgivet i samlingen Eskimoiske eventyr og sagn fra 1974. En kvinde, eneste barn af et eskimoægtepar, der borlangt fra andre, parrer sig med en haj og føder 10 haj-unger. Hajen og senere ungerne sørger nu for at kvinden hver dag får en sæl eller andet godt fra havet, så hun ikke lider nød. Da en afhajsønnerne forsøger at skaffe noget kød af en hval, menneskene har fanget, sårer en af dem hajen med sin flænsekniv. Kvinden helbreder hajsønnens sår ved hjælp af skindet fra en gammel klog konesurinbøtte, og herfra stammer den skarpe lugt. Teksten er sat med store, læsevenlige typer i god linieafstand i korte afsnit i forbindelse med de tilsvarende illustrationer. Disse består af storetydelige akvarelmalerier »farvelagt« med sort/hvid valørfarve og en blå farve til havet. Billederne giver en god miljøskildring og farvelægningen er med til at gengive stemningen fra de ødekyststrækninger, der er eskimoerneslevesteder. Bortset fra den første halve sides noget abstrakte indledning og enkelte fremmedartede ord som f.eks. urinbøtte er teksten lavet i et letforståeligtsprog, og bogen anbefales indkøbt til oplæsning for bhkl. - 3. kl. og selvlæsning fra 3. kl.

Læs hele vurderingen