J.O. fra Verdens Lilleste Circus debuterer som børnebogsforf. med to eventyr »Prinsesse Morgenrøde og Lindormen« og »Eventyret om Livstræerne«. De handler om kampen mellem godt og ondt, omkærlighed og livsmod over for gold magt. Lindormen kryber ind i Morgenrødes hjerte og gør hende ond og grusom. Hendes gamle amme søger hjælp hos Stjerneøje, en ung mand berømt for sin forstand påurter og afkog. Han giver sin kærlighed og hjælp, men det er Morgenrøde selv, der må tage livtag med ormen og besejre den. Livstræerne handler om en ø hvor hvert enkelt menneske ejer et livstræ,hvis vækst symboliserer menneskets kærlighed og glæde ved livet. En ond dronning tilkæmper sig magt over øen, hun tilintetgøres, men med hende går øen til grunde og vil først genopstå den dag, hvorder ikke længere er nogen, der tror, at de uden ægte kærlighed kan beherske verden. De to eventyr symboliserer ønsket om fred og kærlighed i vor egen tid, hvilket vil stå klart for enhver som læserdem. Samtidig er desom eventyr vellykkede, skrevet i et stemningsfuldt og malende billedsprog. F.Q.M.'s sort,hv. tegninger i en naiv-surrealistisk streg med et strøg af humor støtter glimrende.Oplæsning fra 8 år, selvlæsning fra 10 år.